Sabine Rudolf

Jeg har igennem mange år bøvlet med min ryg ” der låser “. Har prøvet forskellige behandlingsformer, bl.a. kiropraktor og Bowtech uden det store behandlingsresultat.
Blev anbefalet Gitte af min veninde, og kan varmt anbefale hende til andre med rygproblemer. Jeg har nu fået 8 behandlinger, i både den akutte fase og stabile fase, og er nu fuldstændig symptomfri.

1000 tak for hjælpen Gitte

Sabine Rudolph

Anette Hansen

En solstråle historie:
Smertefri i højre fod/ankel efter behandling i Gittes zoneklinik.
Jeg havde gået i et par måneder med en dårlig højre fod + ankel og været på Kollund privathospital, samt undersøgt af en fod specialist, men de kunne ikke finde noget, så fik jeg anbefalet at kontakte Gitte og det var jo lige det der skulle til. Gitte gik i gang med at behandle fod og ankel og efter 3 gange var jeg uden smerter. Jeg kan kun anbefale Gittes zoneklinik hvis i døjer med skavanker, hun fandt faktisk ud af flere ting som jeg havde problemer med, uden at jeg havde fortalt om det.

SÅ GITTE STOR TAK TIL DIG FORDI DU HJALP MIG AF MED SMERTERNE.
vedhæftet er to billeder ét da det var værst og så ét nu bagefter.

Med venlig hilsen en glad patient Anette Hansen.

Roland Hansen

Hej, mit navn er Roland Hansen.

Jeg gik rundt og fik anfald af svimmelhed som kom oftere og oftere, hvorefter jeg søgte læge.

Jeg kom til kikkertundersøgelse og lægen sagde alt normalt, hvorefter jeg blev sendt til scanning, men neurologen mente alt normalt. Så kom turen til ørelægen, med samme melding, alt normalt.

Efter flere forskellige tabletter og undersøgelser ved egen læge, gik jeg så til zoneterapi ved Gitte Brodersen.

Gitte satte sig meget mere ind i min situation, og gik målrettet i gang med zoneterapi og meridian-massage i nakken. Jeg tror hun fandt ud af at det var nakken da hun trykkede mig under fødderne.

Jeg fik 12 behandlinger med Zoneterapi og div. massager i nakke, skulder ryg og ben. Min svimmelhed er nu forsvundet efter behandlingerne hos Gitte.

I øvrigt fik jeg hele behandlingsforløbet betalt af PFA sundheds forsikringen.

Med Venlig hilsen Roland Hansen

Naja Sarup

Najas historie

I foråret 2013 begyndte mine læber at hæve og sprække, efter nogle uger lignede jeg en, som havde fået adskillige saltvandsindsprøjtninger i mine læber. Jeg fik nogle piller af lægen som tog hævelsen. Derudover havde min tunge sprækker og plamager som jeg havde haft siden jeg var lille.

Jeg var ved allergilæge i august, hvor der viste sig en ganske svag reaktion over for komælk, dette forklarede dog ikke mine symptomer på læberne. Derefter besluttede vi, mine forældre og jeg, at jeg skulle i behandling ved Gitte, da vi var overbevist om, at jeg var overfølsom for nogle fødevarer.

Første gang jeg besøgte Gitte fik jeg laser som hjalp i en kort periode, men hævelsen vendte retur. Efterfølgende blev Gitte og jeg enige om, at jeg skulle testes for de generelle fødevare der var i min dagligdag. Jeg vendte tilbage med en hel kurv fyldt med de fødevare jeg spiste mest f.eks. tomat, agurk, forskellige slags nødder, mælk, osv. Gitte bad mig stå med let spredte ben og tage min højre arm ud til den var vandret. Derefter skulle jeg gentage, hvad hun sagde så hun kunne finde ud af, om min krop ville lade sig teste. Da min krop havde accepteret at blive testet begyndte behandlingen. Efter en stærk koncentration fra begge parter, og en masse spørgeskemaer senere, havde vi svaret på min allergi, jeg var den ”heldige vinder” af allergier overfor: Mælk, sukker, mel, gær, birk, bynke og græs plus alle deres krydsallergier som faktisk er ret omfattende. Gitte fandt ud af, at jeg havde fået mange panodiler og meget penicillin som lille pga. gentagende mellemørebetændelse og det havde så nedbrudt de naturlige tarmbakterier og candida-svampen havde frit spil. Hvilket medførte at min tunge så ud, som den gjorde. Ud fra vores nye viden om årsagen til min tunges udseende, blev jeg sendt på kur i 4 uger, hvor jeg skulle undgå al kontakt med de nævnte allergener. I de 4 uger levede jeg primært af kylling, ris, bulgur og få tilladte grønsager. 4 uger senere var mine plamager langsomt ved at forsvinde, siden da har jeg ikke haft problemer med min tunge – overhovedet. Jeg kom på REM, og modtog allergibehandling, den psykiske del, så hjernen lærer at pollen og de fødevare jeg reagerede på ikke er farlige.

Nu var det så mine læbers tur til behandling, jeg fik stadig laser til at tage det værste.
Endnu en gang testede Gitte mig, hun fandt ud af at det var noget psykisk, som gjorde udslaget på mine læber. Igen kom jeg i REM søvn, hvor hun fandt ud af, at jeg så at sige var en ”tryghedsnarkoman”. Gitte ”gik” ind i min underbevidsthed og fik mig til at ”løsne op”, hævelsen begynde at gå i sig selv, men da jeg fik problemer med nogle af mine bekendte, blussede det atter op og Gitte måtte i gang igen. Jeg fik noget mere laser og REM søvnen gik i gang igen, denne gang med nogle specielle personer, som påvirkede på den ene eller anden måde. Efter den sidste behandling er udslættet/hævelserne forsvundet. Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men er en langsom proces. Jeg er meget taknemlig, for alt det arbejde Gitte har lagt i min behandlinger og jeg er endnu mere glad for resultatet af behandlingen.

Naja Sarup

Pia

Hypnoseforløb 1 – nakkespændinger/bekymringer.
Hypnose mod nakkespændinger/bekymringer: Jeg har hele mit liv døjet med nakkespændinger, der ofte kom pga. bekymringer. En masse fysioterapeuter, massører og andre behandlere har løbende forsøgt at få det væk, men det kom hele tiden igen. Da jeg valgte at prøve at få hypnose, var det ud fra ideen om, at hvis min hjerne får min nakke til at spænde, når jeg er bekymret, så må den også kunne ‘programmeres’ til det modsatte. Og det kunne den! Allerede efter første besøg kunne jeg mærke en stor forskel – og efter et par gange var det hele væk, både spændingerne og bekymringerne. Det smarte er, at jeg under hypnosen fik at vide, at ‘for hver dag slapper du mere og mere af’ og ‘for hver dag er du mindre og mindre bekymret’ – dvs. hver eneste dag forstærkes det, jeg har fået ændret under hypnosen. Så nu, næsten et halvt år senere, er det endnu bedre end da jeg lige havde afsluttet forløbet. Jeg har siden anbefalet hypnose til enhver, jeg kender. Hjernen og kroppen KAN faktisk ‘fikses’ lige som alt andet, der trænger til reparation :0)
Pia, 36 år

Hypnoseforløb 2 – Slangefobi.
Hypnose mod slangefobi: Af frygt for at skulle ‘genopleve’ et eller andet traumatisk med slanger fra min barndom eller noget, som jeg ikke kunne huske, har jeg i mange år undgået at gøre noget ved min slangefobi – for vi har jo alligevel ikke nogen slanger i DK! Ikke desto mindre var det problem, hver gang jeg så en slange på tv, på et billede eller hver gang jeg skulle på ferie i udlandet. Det viste sig, at det slet ikke var tilfældet, at jeg behøvede at ‘gennemleve’ noget traumatisk under hypnosen, for den barndomsoplevelse, der viste sig at være skyld i fobien, blev under hypnosen ændret til noget positivt eller noget harmløst, som allerede under hypnosen fik mig til at se slanger, som nogle “stakler uden ben at gå på”. Det tog kun et par behandlinger før min slangefobi var væk – dog lidt længere tid, før jeg turde afprøve det – men nu kan jeg både kigge på slanger i tv og besøge naboen med slanger i kælderen uden problemer. Og ingen rejser bliver længere forstyrret af frygten for at se en slange. Det skulle jeg bare have gjort for mange år siden!
M.V.H. en 100% afslappet Pia :0)

Susan Hansen

Min Historie:
Da jeg startede behandling hos Gitte for ca. 2 år siden, var det fordi min krop var meget stresset og overbelastet. På det tidspunkt arbejdede jeg på nedsat tid. Jeg fik en rigtig god oplevelse af besøget hos Gitte, og stille og roligt gik det fremad med mig :o)

Jeg modtog zoneterapi, som har haft en effektiv virkning på kroppen. Gitte gav mig forskellige hjælpeværktøjer, som jeg kunne bruge i det daglige. I dag arbejder jeg igen på fuld tid, passer og har overskud til familien og mine fritidsinteresser som fitness og zumba. :o)

Jeg er i dag en glad og udadvendt pige, der har lyst til livet.
Jeg fortsætter mine behandlinger en gang om måneden, og Gitte glæder sig hver gang hun ser fremskridt hos mig.

Kærlig hilsen Susan Hansen.

Dorthe Holst

Jeg er meget sart, og kan normalt ikke tåle, at nogen rører mine fødder. Men efter, at min datter havde presset mig igennem længere tid, tog jeg mig alligevel sammen, og fik bestilt en tid til zoneterapi hos Gitte.

Efter 2 år med en frossen skulder, havde jeg stadig mange smerter.

Jeg fik 12 behandlinger hos Gitte, og jeg må indrømme, at det har hjulpet mig helt utrolig meget på min skulder og ryg. De smerter jeg har haft i hælen, når jeg gik, er også fuldstændig forsvundet. I tilgift har det endvidere afhjulpet mine hedeture i forbindelse med overgangsalderen og min nattesøvn er blevet meget bedre. Alt dette giver jo en meget højere livskvalitet.

Så da jeg efter et halvt års tid døjede med smerter over lænden, var jeg slet ikke i tvivl om, at det måtte være Gitte, jeg kontaktede for behandling. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Ud over zoneterapien bruger Gitte også akupressur, hvilket hjælper helt utrolig meget på muskelinfiltrationerne.

Jeg vil lige tilføje, at man er helt utrolig afslappet efter behandling hos Gitte, hvis perlende gode humør også smitter dejligt.

2013.12.20
Dorthe Holst

Ulla Løvenholdt

Jeg er nu i to år kommet hos Gitte i hendes Allergi- Zone- & Hypnoseklinik, og jeg må skrive at det har været utrolig godt og rart for mig. Jeg har fået det godt i en dårlig skulder efter behandlingerne, og har fået styr på noget meget personligt med hypnose.

Zoneterapien er også godt for min krop.

Jeg kan kun give Gitte mine bedste anbefalinger, et utroligt sødt menneske, der gør alt for dit Ve og Vel.

M.V.H. Ulla Løvenholdt

JP

Kære Gitte.

Takket være dig og din foreslåede allergibehandling indeholdende kostomlægning, samt kosttilskud i 2 måneder, er jeg nu fri for allergi og eksem.

I Hele mit liv har jeg været plaget af høfeber, (græspollen), hele sommeren. Indenfor de sidste 6 år, begyndte jeg at få udslet, som viste sig at være svamp. Lindring fik jeg med antihistamin tabletter og smøring med eksemcreme på de angrebne områder, samt en forebyggende sprøjte mod høfeber hver forår. Alt det er nu ophørt, idet jeg for et år siden gennemgik allergibehandling indeholdende en kostomlægning, samt kosttilskud i 2 måneder, med det formål at genopbygge en god tarmbakterieflora og gode slimhinder, for at styrke min modstandskraft. Jeg har i år konstateret, at min høfeber og eksem er væk, uden at jeg har taget medicin af nogen art. Min kostomlægning har også resulteret i et vægttab på 17 kilo over en 1 årig periode.

Med venlig hilsen JP (mand 61 år) Nordborg

Jette

Her er min historie.

Det dine hypnose behandlinger gjorde for mig – var at det føltes som at komme i kontakt med en side af sig selv, man ikke havde adgang til uden en tur guide … DIG !

Jeg var med din hjælp gennem hele mit liv – og fandt med støtte nogle episoder frem, der havde sat spor i mig … Nogle af dem, uden at jeg havde tænkt særligt over dem tidligere … Men de kom frit frem og viste sig for mig …

Jeg fik med din hjælp spolet lidt frem og tilbage i oplevelserne og fik dem gen- levet med nutids ressourcer og indsigt – og fik derved en fred og forståelse, som føltes meget forløsende !

Jeg fik hjælp til at de sande følelser kom frem i lyset – helt acceptable … Og der blev både skældt ud, trøstet, irettesat og tilgivet … Grint og grædt ! Behandlingerne gav mig energi og klarhed til at møde nutiden med nye øjne, og en bedre forståelse for mig selv.

Kærlig hilsen Jette

Casper Haugaard Wind

Hej Gitte 😀
Tusind tak for hjælpen i forhold til min eksamens skræk. Før jeg kom hen til dig, var jeg meget nervøs og angst for at snakke om eksamen med andre, jeg havde problemer med at sove om natten, når jeg lagde og tænkte på min eksamen, og var 100% sikker på jeg ville besvime under eksamen.
Efter 2 sessions med hypnose hos dig, forsvandt angsten for at tage til eksamen. Selvfølgelig var jeg stadig nervøs, men jeg kunne sove om natten og kunne snakke med andre personer om det, jeg følte mig mere selvsikker og klar. Så igen tusind tak og vil helt klart anbefale dig til andre 😀

(P.S jeg fik et stort lækkert 10 tal, til min svendeprøve)
M.V.H Casper Haugaard Wind